Mørket

Pludselig forsvandt alt, der blev totalt mørkt. Helt sort og tomt, ikke en lyd, der var helt stille! Den lille pigen skreg, drejede rundt og rundt om sig selv. Angsten skar i hende. Stilheden blev til smerte. Pludselig meget meget langt væk var en lyscirkel! Hun rakte armene ud efter den, bevægede sig langsomt, stoppede og  lyttede,  ingen lyde. Alt var sort og stille, kun lyden fra hendes eget hjerte var til stede. Hun begyndte at bevæge sig efter lyscirklen, hjertet hoppede og bankede i brystet på hende. Små hvin kom ud mellem hendes læber og pulsen hamrede som havde hun løbet med rasende fart. Langsomt blev lyset mere og mere klart og pludselig var hele verden der igen. En kulde bredte sig, en masse mennesker stod omkring hende. Stirrede, hånede, pegede finger, begyndte at råbe og sparke efter hende. Hun tog sig til ørene, pressede fingrene ind og skreg af smerte og frygt. Pludselig opdagede hun hendes krop var forandret. Hun var pludselig ikke den lille pige, hun var væk.  Tilbage stod en tom, kold og bange voksen pige. Mørket var pludselig at se igen som en lille cirkel. Hun bevægede sig langsomt mod den, satte farten op og flygtede i ly for menneskesværmen i mørket. Lagde sig grædende ned i fosterstilling. Langsomt bredte der sig en fredfyldt ro og varme. Hjertet faldt langsomt til ro igen og slog stille, tårerne løb ned af hendes kinder og søvnen overmandede hende. Mørket blev uendeligt.